Vi laver:

Animationer

Animerede videoer er et attraktivt medie til at formidle komplekst stof. Hjernen behandler visuelle oplysninger langt hurtigere end information via tekst, og data viser, at dynamiske repræsentationer af koncepter er både hurtigere og bedre til at fange seerens opmærksomhed end tekst og billeder.

Ved at bruge animation til formidling kan man kommunikere mere information på kortere tid – og samtidig lettere fastholde seerens engagement i længere tid.

Men det hele skal ikke gå op i dwell time, SEO og Google-rangering. Hos Caretoons graver vi historien frem i rapporter, undersøgelser, workflows og koncepter – og kondenserer konklusioner i klare og letforståelige animerede videoer. Vi sætter 220 volt til tunge data, kringlede budskaber, svære emner og strøtanker, der skal have vinger. Fodr os med råmaterialet, og vi skaber et overskueligt storyboard, så I nemt kan se i tekst og billeder, hvordan vi visuelt vil fortælle jeres historie.